Allinsite er et web-baseret system til at styre indhold på hjemmesider.
Denne type systemer kaldes oftest Content Management Systemer (CMS) .
Med Allinsite CMS får virksomheder, foreninger og klubber et brugervenligt værktøj til at opbygge, vedligeholde og videreudvikle deres hjemmeside.
Det bedste af det hele er at det ikke er nødvendigt at have kendskab til at programmere eller vide hvordan hjemmesider opbygges for at bruge systemet.
Og så kan hjemmesiden opdateres fra enhver PC med internetadgang !
En vigtig forudsætning for at en hjemmesides indhold bliver opdateret løbende er at opgaven er overskuelig.
Allinsite CMS er opbygget sådan at hjemmesiden kan opdateres af mange forskellige personer eller grupper af personer.
Et godt eksempel er golfklubber, fordi netop denne type klubber traditionelt har mange udvalg og en stor skare af frivillige der deltager i klubarbejdet.
Allinsite CMS gør det muligt for klubberne at have et område af hjemmesiden til hvert udvalg og samtidig give de enkelte udvalg ansvaret for at opdatere deres egne områder.
Med Allinsite CMS adskilles ansvaret for hjemmesidens grafiske layout og hjemmesidens indhold.
Dem der skal opdatere indholdet behøver altså ikke bekymre sig om layoutet - det styres centralt og kan selvfølgelig ændres når der er behov for det, uden at det påvirker indholdet.